Fonden yder af den årlige nettoindtægt støtte til: • Projekter, der har til formål at helbrede eller afhjælpe tunghørhed eller følgerne deraf. • Fremme af erhvervsmæssige, kulturelle, videnskabelige, sociale, uddannelsesmæssige og kunstneriske formål og navnlig med sigte på at bidrage til dansk ungdoms uddannelse. • Medarbejdere, ledelse og rådgivere for Fonden eller de virksomheder, der måtte være tilknyt- tet Fonden, samt disses nærmeste familie. Om William Demant Fonden I 1904 grundlægges høreapparatvirksomheden Oticon af Hans Demant, som ønsker at hjælpe sin hørehæmmede hustru Camilla. Da Hans Demant dør i 1910, overtager sønnen William forretningen og viser sig hurtigt som en dygtig forretningsmand. Oticon importerer frem til 2. verdenskrig høreapparater og eksporterer nogle af dem videre til de øvrige skandinaviske lande, men da krigen rammer Danmark, beslutter William Demant sig for selv at producere høreapparater. I 1950 åbner den første fabrik i Danmark, og året efter vedtager den danske regering som en af de første i verden, at alle hørehæmmede skal tilbydes høreapparater gennem den offentlige sygesikring. William Demant selv står i spidsen for Oticon helt frem til 1968, men fra slutningen af 1950’erne overlader han mere og mere ansvar til selskabets øvrige ledelse, og Oticon omdannes til et aktieselskab. I 1957 overdrager William Demant samtlige aktier i Oticon til Oticon Fonden, som i dag hedder William Demant Fonden. Fondens formål William Demant Fondens primære formål er at sikre og udbygge Demant A/S. Dette gøres gennem det 100 %-ejede datterselskab, William Demant Invest A/S, som også er holdingselskab for William Demant Fondens øvrige erhvervsmæssige investeringer. For en nærmere gennemgang af de enkelte investeringer samt Fondens strategi for formueplacering henvises til årsrapporten for William Demant Invest. Derudover skal Fonden altid, direkte eller indirekte, kunne udøve væsentlig indflydelse på de virksomheder, der er eller måtte blive knyttet til den for at bevare og forøge styrken og kontinuiteten i disse virksomheder. Denne bestemmelse betyder dog ikke, at Fonden eller en dertil knyttet virksomhed ikke kan erhverve større eller mindre andele af andre selskaber uden derved at opnå væsentlig indflydelse. Sidst men ikke mindst har Fonden til formål, direkte eller indirekte, at bevare aktiemajoriteten i Demant. Hvis Fonds- bestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt at give afkald på Fondens direkte eller indirekte aktiemajoritet på grund af det langsigtede hensyn til at bevare og udvikle Demant- koncernen som virksomhed i erhvervs- og forsknings- mæssig henseende, kan dette gøres fx i forbindelse med virksomhedskøb, fusioner eller tilsvarende konsolideringer. Dog skal Fonden fortsat bevare en væsentlig indflydelse i Demant eller – i tilfælde af fusion eller aktieombytning – i det fortsættende selskab. 4
Download PDF file