Et cochlearimplantat er udviklet til personer med meget kraftige høretab. Ved de fleste slags høretab kan et par gode høreapparater forstærke lyde til strækkeligt, så de bliver lettere at høre og forstå. Dog findes der tilfælde, hvor lydforstærkning i sig selv ikke er nok. Et cochlearimplantat kan anvendes til kraftige høretab, der skyldes proble mer i det indre øre, fx en beskadiget øresnegl (cochlea). Ved denne slags høretab, er øresneglen ikke i stand til at omdanne lyde til den information, som hjernen har brug for. Derfor opfanger et cochlearimplantat lyde udefra, omdanner dem til elektriske signaler og sender til det indre øre via en tynd ledning, der opereres ind i øresneglen. Forskning i at få døve til at høre Modsat de traditionelle bag-øret høre apparater, som har eksisteret i mange år, er cochlearimplantater noget nyere. Ifølge Jes Olsen, direktør i Oticon Medi cal, udsprang ideen til cochlearimplan tater fra ønsket om at genskabe hørel sen hos døve mennesker. »Med cochlearimplantater begynd te det hele tilbage i starten af 1960’erne, hvor især kirurger og pro fessorer med teknologisk interesse un dersøgte, om det var muligt at få døve mennesker til at høre ved at stimulere det indre øre elektronisk. I deres forsk ning fik de en reaktion på døve, som tidligere ikke var i stand til at høre. Det satte gang i en masse forsknings projekter rundt om i verden fra Austra lien til USA og Europa, som var med til at forme det første implantatsystem. Meget af forskningen gik bl.a. på at se, hvordan kroppen ville reagere på at sætte strøm til øresneglen. Ville det skade øret? Og kunne det blive en løsning, som man kunne leve med hele livet? Det gik der utroligt mange år med, og først i slutningen af 1980’erne ser man en behandlingsform, som personer med kraftige høretab ville kunne gøre brug af. I Danmark er det dog først i 1992, at vi ser det første indgreb med et cochlearimplantat,« fortæller Jes Olsen. 27 HAR DU HØRT ⁝
Download PDF file