Vidste du det om tinnitus? Hvor kommer lyden fra? Mange mennesker oplever tinnitus som en ringen i hovedet eller ørerne, men i virkeligheden kan den have mange forskellige former. Du kan opleve den som en susen, en summende, brummende eller fløjtende lyd. Nogle mennesker beskriver den som fornemmelsen af et brusende hav. Den kan være konstant eller uregelmæssig, og den kan opleves i det ene øre eller begge ører. Det kan endda være, at du vågner af den. For de fleste mennesker er tinnitus en subjektiv lyd, hvilket betyder, at den kun kan høres af den person, der har tinnitus. Den kan være svag eller kraftig. Tinnitus er noget, der foregår inde i hovedet og kan opstå gradvist eller pludseligt. Selv om årsagerne lader til at variere, har eksperter mistanke om, at tinnitus i mange tilfælde skyldes beskadigelse af hårcellerne i det indre øre. Eksperter mener, at hjernen indimellem misfortolker de reduce- rede signaler fra øret, hvilket resulterer i en opfattelse af lyd – tinnitus – som faktisk ikke findes. Du bør altid konsultere en læge eller hørespecialist, hvis du oplever symptomer på tinnitus. 4 HAR DU HØRT ⁝
Download PDF file