REFERENCE Tour-guide-system Høreforeningen Gentofte tog med stor succes et tour-guide-system fra Oticon med på museums- besøg på Ordrupgaard Tour-guide-system forbedrer oplevelsen for hørehæmmede Et tour-guide-system gør det nemmere for alle, at høre, hvad der bliver sagt. Især for mennesker med høretab, er der en gevinst. Høreforeningen Gentofte, anvendte systemet i forbindelse med et museumsbesøg på Ordrupgaard. ”Det er svaret på vores bønner”, lød det fra bestyrelsesmedlem Ina Ringgaard Sørensen efter formiddagens rundvis- ning på Ordrupgaard. Den lille gruppe af Høreforeningens medlemmer var alle meget overraskede over det udbytte, de fik af tour-guide-systemet i forbin- delse med den guidede rundvisning. Den 76-årige CI-bruger Karin Christiansen fortalte: ”Jeg var meget overrasket over, at tour-guide-systemet fungerede så godt. Jeg behøvede slet ikke at mundaflæse, som jeg plejer, men kunne høre rundviseren, uanset hvor jeg bevægede mig hen”. Alle i gruppen var overraskede over kvaliteten og vurderede, at de ikke ville have haft det samme ud af rundvisningen, hvis de ikke havde brugt tour-guide-systemet. Systemet var nemt at betjene og gav ingen udfald lyden. Der var med andre ord stor tilfredshed, hvilket lokalafdelingens formand, Grete Boisen, bekræfter: ”Vi har kun lovord om tour-guide- systemet. Jeg så slet ikke mig selv som hørehandicappet på den rundvisning. Der var fri adgang til at høre guiden og samtidig se, hvad han udpegede i sin gennemgang. En af de få gange i en gruppe, hvor jeg har fået det hele med.” Gruppens medlemmer var dermed også udpræget enige om, at de vil benytte sig af systemet i en lignende situation, hvis det er muligt. Grete Boisen supplerer: ”Vi er overbeviste om, at anlægget kan bruges i mange sammenhænge. Til møder/foredrag, kommunens årlige busture for pensionister og måske på plejecentrene, hvor anlægget kan være med til at aktivere beboerne”. www.oticon.dk
Download PDF file