rer, som samlede industri og arbejdere. Byens ekspansion var for alvor begyndt i 1840’erne, hvor byggeriet voksede ud over de grænser, som havde omkranset Odense siden middelalderen. De gamle byporte måtte lade livet, mens handel, erhverv og industri blomstrede, og jernbanen over Fyn i 1865 satte for alvor fart på byens udvikling, der snart fik status som Danmarks næststørste industriby. Nu dampede skorstenene fra de mange forskellige typer af virksomheder – Odense Sukkerkogeri, M.P. Allerups Jernstøberi, Brandts Klædefabrik, Albani-bryggeriet og Thrige, der først lavede elinstallationer og reparerede cykler, men senere udvidede med produktion af benzindrevne lastvogne og busser. De mange nye fabrikker krævede arbejdere, og Odense virkede som en magnet på de tusindvis af folk fra landet, der på den tid vandrede mod byen for at skaffe sig en ny levevej. Befolkningstallet var stærkt stigende, og landbruget kunne ikke længe- Da William var ni år gammel, flyttede familien Demant fra Vindegade til Kongensgade. Odense var på dette tidspunkt Danmarks næststørste by, da byen fra 1880 til 1900 fordoblede sit indbyggertal fra 20.000 til 40.000. 16 KAPITEL1